Han guider dig ikke bare gennem landskabet, men også gennem oplevelsen.
Kim Mikkelsen er vores cykelguide – men i virkeligheden er det svært at sætte én titel på ham. Han er en af dem, der får tingene til at hænge sammen i det daglige.
På cyklen viser han gæsterne de små veje og de store udsigter, og han kender området som sin egen baghave.
Når han ikke er ude på ruten, tager han sig af den landbrugsmæssige del af gården, hvor han med ro og overblik sørger for, at alt fungerer, som det skal. Og hvis der pludselig er brug for en ekstra hånd et andet sted, er Kim aldrig langt væk – også i køkkenet træder han til med samme naturlighed, som han gør overalt ellers.
Han er typen, der ikke gør meget væsen af sig, men som man hurtigt opdager er en helt central del af hverdagen her.